Hvem er jeg

Artikel om Biofotonterapi fra Nyt Aspekt

Advarsel: Dette handler om en mand, som har udviklet en ny terapiform – helbredelse med lys. Han er hverken læge eller berømt videnskabsmand. Men hollandske Johan Boswinkel har muligvis en nøgle til fremtidens lægekunst.

Moderne lægekunst er trods fremskridt stadig ofte helt virkningsløs over for mange af de kroniske sygdomme, der følger af moderne livsstil. Einstein sagde det godt: ”Du kan aldrig løse et problem med den samme tankegang, som skabte problemet.” Min søns t-shirts siger det mere direkte: Det er tit de tossede, der ændre verden”.

Denne beskrivelse passer – sagt med al respekt – perfekt til Johan Boswinkel. Han er personificeringen af en uafhængig, selvlært forsker. Han stiller spørgsmål, som ingen andre har stillet, og han har fundet en løsning, som ingen andre har fundet.

Han har bygget et apparat, der kan måle og korrigere ubalancerne i kroppen. Med dette apparat har han – og de hundrede, han har oplært – i de seneste 20 år hjulpet tusinder af mennesker af med div. sygdomme.
– Vores behandling burde være primært sundhedspleje. Vi har en succesrate på 80% uden skadelige bivirkninger, siger Boswinkel.

30 år undervejs

I begyndelsen af 1980érne arbejdede Boswinkel som direktør for et rejsebureau i New Zealand. Han gik hos en akupunktør, som en dag gav ham en artikel af den tyske fysiker Fritz-Albert Popp.

Artiklen omtalte Popps forskning i, at alle celler udsender et særdeles svagt lys. Popp kaldte lyset ”biofotoner” og viste, at de styrer kroppens biokemiske processer.

Det blev et vendepunkt i Boswinkel liv. Han havde altid ønsket at forstå, hvordan mennesket fungerer. Han havde læst både økonomi, medicin og psykologi men savnede altid den menneskelige dimension.

– Hvis al information om, hvordan kroppens biokemiske processer kontrolleres, er i det lys, kroppen selv udsender, og hvis ”uorden” i dette lys forstyrrer de biokemiske processer og skaber sygdom – som Popp påstod – så må det være muligt at undersøge lyset og fjerne sygdommen. Derefter kan man returnere det ”reparerede” lys til kroppen. Hvis det virker, vil det få enorme konsekvenser, tænkte Boswinkel.

Uden at vide det fulgte han i flere pionerers fodspor. Pionerer, som siden begyndelsen af 1800-tallet havde forsøgt at bekæmpe sygdomme med elektromagnetiske frekvenser.

Uafhængigt af hinanden havde den amerikanske opfinder Royal Rife, den amerikanske læge Albert Abrams og den engelske ingeniør George de la Warr opnået utrolige resultater med hjemmelavede apparater. I 1970érne udviklede Franz Morell i Tyskland et lignende apparat.
Men alle blev de nidkært slæbt i retten af medicinalindustrien, og deres arbejde blev stort set glemt.

Anerkendelse på vej
Boswinkel søgte forgæves efter information om biofotoner i den naturvidenskabelige litteratur. Han begyndte at studere homøopati og akupunktur. I 1983 byggede han sit første apparat, der kunne måle og reparere en krops udsendelse af lys.

Hans første forsøgskanin var en patient med leverkræft i sidste stadie. – Jeg målte og behandlede, målte og behandlede, og efter ca. 12 behandlinger var manden i tydelig bedring, husker Boswinkel. Og det var ikke et tilfælde, hvilket hans efterfølgende succes med aids-patienter beviste.

Nu næsten 30 år senere er Boswinkels apparat videreudviklet til sjette udgave, og der er ”mirakler” nok til, at den videnskabelige anerkendelse så småt er begyndt at vise sig.

The Medical University i Graz, Østrig, modtog i 2007 Boswinkels biofotonterapi i pensum for alternativ behandling. I Wageningen, Holland, undersøger forskere effekten på planter og fjerkræ. De første begrænsede undersøgelser er i gang på mennesker, og enkelte anerkendte læger benytter metoden i praksis (se boks).

Hvordan måles biofotoner?
Biofotoner kan næsten ikke registreres. Lyset kan sammenlignes med en stearinlysflamme små 20 km væk. Derfor opfandt Fritz-Albert Popp en forstærker. Den viser, at cellerne enten udsender et ordnet – dvs. sundt – lys eller et kaotisk lys, der indikerer sygdom.

Popps forstærker er god til laboratoriebrug, hvor cellerne kan ses i et mikroskop, men ikke til praktiske formål: en krop med millioner af celler, der hele tiden udsender elektromagnetisk stråling over et meget bredt felt.

Boswinkel fandt løsningen i et instrument, opfundet i 1950’erne af den tyske grundlægger af elektro-akupunktur, Reinhold Voll. Voll viste, at den elektroniske modstand i akupunkturpunkter tydeligt afviger fra den omkringliggende huds modstand. Han vidste også, at ethvert akupunkturpunkt er forbundet til et specifikt organ.

Der er to mulige resultater, når man måler med Volls apparat: en lige linje, lig med konstant modstand, eller en faldende værdi, der viser svagheder på netop det punkt.

Boswinkel: – Det var et gennembrud for mig. Popp havde påvist nøjagtigt det samme. Jeg konkluderede, at målinger på akupunkturpunkter svarer til biofotonmålinger.

Sidenhen har andre forsker faktisk fastslået, at akupunkturpunkterne – og vores øjne – fungerer som kroppens specielle vinduer til at absorbere lys.

”Du bliver behandlet med dit eget lys”
Boswinkel kombinerer Volls målemetode med et arkiv over ca. 500 stoffers og sygdommes homøopatiske frekvenser. Disse informationer er lagret som ”modfrekvenser”.

Et eksempel: Et maveakupunkturpunkt viser et fald, når Boswinkel måler. Altså er der en ubalance i maven. Hvis han medtager modfrekvensen for Salmonella i målingen, og linjen så bliver lige og stabil, ved han, at maveproblemerne skyldes Salmonella.

Summen af den uharmoniske frekvens og modfrekvensen skal være nul, fordi modsatte bølger udligner hinanden. Hvis målingen tilsat Salmonellamodfrekvensen stadig udviser et fald, må man lede efter en anden årsag.
– Din krop er som en radio: du hører kun musik, når du har stillet ind på et bestemt program, siger Boswinkel.

Så snart man ved, hvad der forårsager forstyrrelsen i kroppen, kan man behandle den. Patienten holder to glaselektroder, en i hver hånd. Den ene optager det lys, kroppen udsender. Det ”vendes” i maskinen og føres tilbage til kroppen gennem den anden elektrode. Processen gentages med fødderne placeret på to glasplader.
– Du bliver behandlet med dit eget lys. Enhver ubalance kan identificeres, siger Boswinkel. Hans terapi er baseret på loven om modsætninger, ligesom homøopatien.

Boswinkel kan diagonosticere og behandle på en time, og han kan løse de fleste problemer med fem eller seks konsultationer. Han skønner sin succesrate til 80% og bemærker: – Vi behandler også de kroniske tilfælde, som er mere eller mindre opgivet af den etablerede lægeverden.

– I princippet kan man altid helbrede alt. Meget få mennesker kan gribe ind i sidste øjeblik og genopbygge kroppens evne til at heale sig selv.

I Boswinkels ideelle verden skulle alle tjekkes hvert halve år. I den periode kan ingen ubalance nå at udvikle sig til noget, som ikke let kan helbredes, mener han.

Man skal finde kernen

Den største udfordring ved biofotonterapi er diagnosticeringen. I den menneskelige organisme foregår der konstant millioner af processer på celleniveau.

– Man kan sammenligne med et træ, hvor hvert blad viser sit tegn på ubalance. Man kan fokusere på hvert sygt blad og justere det. Det vil hurtigt lindre symptomerne. Men bladene er syge, fordi der er en underliggende ubalance i stammen og træets rødder. Man skal finde kernen. Dér findes den virkelige helbredelse, forklarer Boswinkel og kommer med et eksempel:
– I den etablerede lægeverden er det anerkendt, at Helicobactor-bakterier forårsager mavesår. Men når jeg har en mavesårspatient, behandler jeg galdeblæren, ikke Helicobacter. Når et organ er udmattet, fungerer immunsystemet ikke længere optimalt, og kroppen udvikler en modtagelighed, som bakterier kan udnytte.

Det kræver stor viden om den menneskelige krop at stille den rigtige diagnose, hvilket Boswinkel omhyggeligt har lært sig selv gennem mange år. Sådan er det ikke nødvendigvis for de hundredevis af mennesker, han har oplært til at bruge sit apparat. Størst succes har de, der har en form for medicinsk uddannelse – fx i naturmedicin, fysioterapi eller sygepleje.

Derfor er Boswinkel så begejstret for, at hans træningsprogram, der tager ca. 21 dage fordelt over flere måneder, er blevet en del af pensum på universitetet i Graz. Han planlægger en endnu større udbredelse via universiteterne. En sådan integreret indfaldsvinkel giver den bedste chance for succes, siger han.

Et forsøg udført af to terapeuter fra Graz, viser effekten af Biofotonterapi. Tyve patienter i forskellige aldersgrupper og med forskellige kroniske tilstande – fra allergier og hudproblemer til søvnproblemer og træthed – blev behandlet i 2 uger. Efter tre måneder var symptomerne enten forsvundet eller blevet meget mindre for 90 % af deltagerne.

En sådan test opfylder ikke de videnskabelige standarder, men den indbyder til flere kontrollerede forsøg. Boswinkels kritikere peger på faren ved forsøgsledereffekten, at behandleren påvirker målingerne.

Denne effekt eksisterer absolut, svarer Boswinkel og tilføjer, at den spiller en rolle overalt i videnskaben. Behandleren og hans intellekt er en del af diagnosen.
– Enhver måling er subjektiv, og derfor er det essentielt, at behandleren forholder sig så objektivt som muligt. Men må være åben over for ethvert resultat.

De livgivende solstråler

Boswinkels arbejde rækker langt ud over de medicinske grænser. En af hans forgængere, George de la Warr, fordrev coloradobiller fra en kartoffelmark ved at omringe den med apparater, der sendte modfrekvens, og på samme måde fik Boswinkel nedkæmpet en græshoppeplage i Marokko i 90’erne. Muligheden for at befri landbruget for pesticider er oplagt. Da Japan efter jordskælvet var udsat for stråling fra Fukushima-atomkraftværket, tilbød Boswinkel hjælp til sine kontakter i Japan. – Enhver frekvens kan vendes, siger han.
Efter dette interview går vi tur i Rotterdams centrum på en solrig dag, og mange bærer solbriller.
– Det skal man undgå.

De livgivende solstråler kommer netop ind i kroppen der, siger Boswinkel. Han er heller ikke tilhænger af solcreme, der dækker de andre vigtige vinduer til solen, nemlig akupunkturpunkterne.

Han ved, at uden lys intet liv. Ikke kun vores fødevarer er afhængige af solen, vores krop trives heller ikke uden dagligt sollys. Det er fx generelt accepteret, at mangel på dagslys bl.a. forårsager vinterdepression.
I 1937 sagde den nu afdøde ungarske biokemiker Albert von Szent-Györgyi i sin nobelpris-takketale (han opdagede C-vitaminet):
”En levende celle har brug for energi, ikke kun til alle sine funktioner, men også til vedligeholdelse af sin struktur. Uden energi ville livet øjeblikkeligt ophøre, og cellen ville kollapse. Kilden til denne energi er solens stråler.”

Sollys giver et afbalanceret spektrum, mens kunstigt lys, som så mange opholder sig længe i, kun giver en begrænset del af spektret. Denne begrænsning forstyrrer kroppens harmoni, hvilket er begyndelsen på al sygdom.
Altså: Sygdom begynder med mangel på lys. Johan Boswinkels budskab er, at lys også er kuren.
Af: Jurriaan Kamp.

Kontakt mig